245.000 kr. for én pressemeddelelse

Det hele startede en dag i januar, hvor jeg holdt mit LÆR AT KOMME I MEDIERNE SOM NGO-kursus for repræsentanter fra Dansk Blindesamfunds lokalkredse.

På kurset viste det sig, at kredsen i Østjylland havde et problem. Aarhus Kommune havde i et sparekatalog varslet, at Blindes Oplysningsforbunds budget skulle skæres med 50 %.

Faktisk skulle der spares over hele linjen i Aarhus Kommune, især på handicapområdet, og der var allerede mange organisationer, der havde markeret deres utilfredshed i medierne.

Kredsen havde også ytret deres frygt i et høringssvar til kommunen, men de kunne ikke finde ud af, hvordan de kunne hægte sig på den debat i medierne, der allerede var i gang.

Derfor hyrede de mig [indsæt selv fanfare]

Jeg læste alle materialer igennem – også det usexede sparekatalog – og herefter lagde jeg sammen med kredsens bestyrelse en strategi for, hvordan vi skulle få deres sag i medierne, så politikerne ville ændre mening.

Kend medierne

Når du arbejder med pressen, er det vigtigt at kende dine medier forstået på den måde, at hvis omtale i medierne skal have en effekt, så gælder det selvfølgelig om at komme i de medier, som din målgruppe ser, læser eller hører.

Og når det drejer sig om politikere, gælder det ikke mindst om at komme i de medier, som deres vælgere ser, læser eller hører.

Vi havde kun fire medier i spil, nemlig (i prioriteret rækkefølge):

DR Aarhus
TV2 Østjylland
JPAarhus
Aarhus Stiftstidende

Strategien var …

Jeg skrev en pressemeddelelse, der havde fokus på, at besparelsen var næsten til at overse i sparekataloget, men havde store menneskelige konsekvenser. Læs den her.

Pressemeddelelsen er dateret til mandag den 17. januar, men allerede søndag den 16. januar om aftenen sendte kredsformanden den til DR Aarhus sammen med en venlig hilsen om, at den ville blive udsendt til alle medier mandag kl. 9.30, men at de – hvis de ville køre den i radionyhederne om morgenen – havde den alene. De fik også et telefonnummer, så de kunne ringe kredsformanden op for interview i radioavisen om morgen fra kl. 6.00.

Det virkede.

Kl. 7.30 var historien i radionyhederne på DR. Senere blev kredsformanden ringet op af TV2 Østjylland og inviteret i studiet dagen efter.

Næsten morgen lå pressemeddelelsen på Aarhus Stiftstidendes hjemmeside om morgenen. Se her. Og kl. 20.00 i allerbedste sendetid var kredsformanden i TV2s aftenprogram  Go’ Aften Østjylland i – hold nu fast – 5 minutter og 40 sekunder. Udsendelsen kan ses her.

Interviewet i TV2 Østjylland blev desuden genudsendt dagen efter, onsdag den 19. januar, i sin fulde længde kl. 12.10.

Torsdag den 20. januar var kredsformanden til et længe barslet møde med kommunen, hvor hun igen gennemgik besparelsens konsekvenser. Det skemalagte møde var selvfølgelig grunden til, at vi havde planlagt medieomtalerne i dagene op til denne dato.

Behøver jeg at sige, at besparelsen på 50 %, dvs. 245.000 kr., blev droppet?

Og hvad kan du (måske) lære af det?

1) Omtale i medierne kan skabe mirakler

2) Du kan godt hægte dig på en eksisterende debat, men du skal finde en vinkel, der endnu ikke er belyst

3) Det kan være en god idé at give ét udvalgt medie pressemeddelelsen/historien før alle andre

4) Det gælder om at komme ind i mediernes døgnrytme, der netop starter med morgenradioaviserne

5) Søndag er den nye mandag – det er aftenen før og om natten, at redaktionerne beslutter, hvad der er morgendagens nyheder

6) Når du arbejder med politisk kommunikation, kan en pressemeddelelse ALDRIG stå alene. Hvis kredsen i Aarhus ikke selv havde lavet alt det politiske forarbejde og den efterfølgende opfølgning, havde pressemeddelelsen ikke haft samme effekt

7) Med en gevinst på 245.000 kr. må det siges, at kredsens økonomiske udgift til at hyre mig var minimal. Hyr en prof. Det er en investering, ikke en udgift.

De bedste hilsner

Nina Maria

TILBAGE TIL ARKIV