Det skal du ikke gøre, hvis du vil i medierne
For nogle år siden, dengang jeg arbejdede som pressechef for Dansk Blindesamfund, blev jeg en dag inviteret til kaffe hos en mindre dansk NGO, som vi tidligere havde samarbejdet lidt med.
Bag invitation lå, at de gerne ville have nogle ideer pressemæssigt til en event, de lige om lidt skulle søsætte. Og da jeg jo brænder for pressearbejde, øser jeg gerne ud med ideer (specielt fordi der også var mulighed for, at Dansk Blindesamfund kunne få noget omtale).
Eventen viste sig at være af typen kunstnere-laver-kunstværker-der-sælges-på-auktion-og-overskuddet-doneres-til-x. Der skulle også være en åbning for NGO’ens medlemmer, hvor der skulle være nogle taler om den gode sag, som eventen støttede.
Personerne bag eventen havde udformet en pressemeddelelse, der omhandlede den gode sag, auktionens detaljer, programmet for åbningen og så nogle fakta om dagens talere. Overskriften på pressemeddelelsen var “[Indsæt navn på NGO] samler penge ind til [Indsæt den gode sag]”
Alt sammen meget godt, men ikke en god historie pressemæssigt. Fordi:
1: At kunstnere donerer værker til en god sag, er ikke en nyhed. Det er sket 100 gange (om ikke flere) før.
2: Der er ikke gode billeder i en åbningsevent, der foregår indendørs og primært består af mennesker på et podie, der taler ind i en mikrofon.
3: At ingen af de kunstnere, der havde doneret værker, var så store kendisser, at de ville kunne trække pressen til.
Det korte af det lange er, at de sendte pressemeddelelsen ud. Og så ventede de på, at medierne ville kontakte dem.
Der var næsten ingen medier, der skrev om auktionen.
Det er trist, synes jeg. Og det er især trist, fordi de faktisk havde – og har – en rigtig god sag.
Nu ved jeg godt, at jeg har fremstillet dette som et skrækeksempel på pressearbejde, men det er, fordi jeg synes, der er nogle vigtige pointer at hente i historien.
Dem får du her:
Pointe 1:
Hvis du vil i pressen med det ene eller andet budskab, skal du sætte dig ind i, hvad der er en god historie for medierne. Det er ikke nok, du har en god sag, et vigtigt politisk budskab eller en eminent varer. Du skal forme dit budskab, så journalisterne kan se, at det er en relevant historie for deres læsere, seere eller lyttere.
Pointe 2:
Hvis du skriver en pressemeddelelse, så skal der være bid i den. Hver dag ryger mange pressemeddelelser direkte i mediernes skraldespand – og de fleste dør allerede på overskriften, der enten ikke er fængende eller er helt henne i vejret.
Pointe 3:
Du skal aldrig vente på, at medierne kontakter dig. Vil du have dit budskab i medierne, er du nødt til at kontakte dem – igen og igen.
Pointe 4:
Hvis du sender en pressemeddelelse ud via et nyhedsbureau, så har du ikke altid styr på, hvor den præcist er havnet henne. Det gør det svært for dig at følge op på den telefonisk efterfølgende. Sørg for, at du ved, hvem der har modtaget pressemeddelelsen.
Pointe 5:
Hvis du vil lave en event, så skal du allerede, mens ideen er i støbeskeen, sørge for at forme den, så den tiltrækker mediernes opmærksomhed.
De bedste hilsner
