Ny webshop gør op med tabuer om sex, sygdom og handicap

Tirsdag den 1. marts 2011 slår sygeplejerske og sexolog, Else Olesen, de virtuelle døre op til webshoppen PurePassion, der som den første webshop i Danmark sælger erotiske hjælpemidler og tilbyder rådgivning særligt til mennesker, som er ramt af sygdom eller handicap.

Else Olesen arbejdede i en årrække som sygeplejerske i det etablerede sundhedssystem, og gang på gang fik hun spørgsmål fra patienter om, hvordan de skulle genfinde deres seksualitet efter et sygdomsforløb, der i værste fald have givet dem et handicap. Hverken hun eller kollegaerne kendte svarene, og det fik hende til at uddanne sig til sexolog.

Det var umuligt for mig at negligere patienternes spørgsmål, men det var også umuligt for mig at finde svarene på dem. Jo mere jeg søgte, desto mere gik det op for mig, at vigtigheden af en fungerende seksualitet er et tabu i sundhedssystemet, fortæller Else Olesen.

Diagnosen “ondt i sexlivet” er ifølge Else Olesen en overset diagnose, der skal frem i lyset. Det er allerede traumatiserende, at kroppen ikke fungerer, men hvis man samtidig skal forsøge at have et normalt fungerende sexliv eller bare en egen seksualitet, er det nemt at blive frustreret og meget ulykkelig. Konsekvenserne kan være brudte parforhold, splittede familier og alvorlige depressioner.

Mange går i årevis alene rundt med deres problemer. Ofte tror de, at de er de eneste med problemet, men sådan er det sjældent. Det er vigtigt, vi begynder at tale åbent om seksualitet, sygdom og handicap, og at det ikke tabuiseres i samfundet, siger Else Olesen.

Else Olesen ved, hvad hun taler om. Hun er en af eksperterne bag bogen ”Til sygdom os skiller”, og i sin praksis har hun haft mange klienter i 1-1 rådgivning eller parterapi.

– Det kan for nogle mennesker, der er ramt af sygdom eller handicap, være nødvendigt at bruge erotiske hjælpemidler for enten at genfinde eller udfolde deres seksualitet. Jeg har ikke kunnet finde butikker, der lever op til mine krav, og som jeg vil henvise mine klienter til. Derfor starter jeg nu webshoppen PurePassion, der sælger erotiske hjælpemidler særligt udvalgt til målgrupperne samt fungerer som en vidensportal om sex, sygdom og handicap, siger Else Olesen.

Sideløbende med den nye webshop fortsætter Else Olesen sit arbejde som sexolog, underviser og foredragsholder i patientforeninger og handicaporganisationer. Hun fortsætter også som frivillig rådgiver for Kræftens Bekæmpelse og Sclerosecentret i Ry.

Læs mere på www.purepassion.dk