Sådan finder du dine medier

I marts 2011 holdt jeg et oplæg på en messe for iværksættere i Køge. Oplægget var et indspark til, hvordan man som ny iværksætter kan lancere sin virksomhed i medierne.

En del af oplægget omhandlede vigtigheden af at kende sine medier. Med det mener jeg, at hvis du vil i medierne, skal du for det første henvende dig til de medier, som dine potentielle kunder læser/hører/ser. Og for det andet skal du kende disse medier ind og ud, så du kan skræddersy din historie præcis til dem og deres målgruppe.

Medielisten = det vigtigste redskab

Når det handler om at kende sine medier, så er dit vigtigste redskab din egen medieliste. Dvs. en liste over alle de medier, som dine potentielle kunder læser – og som du derfor på den ene eller anden måde skal have dig og din ydelse, produkt eller sag mast ind i.

Det kræver benarbejde og tager lang lang tid at lave en medieliste. Og det er et arbejde, der aldrig slutter, fordi der hele tiden kommer nye medier, journalisterne skifter job og så videre.

Du kan bygge din medieliste op på 100 måder (måske ikke så mange, men du ved, hvad jeg mener).

Personligt er jeg glad for at lave medielister i excel, så jeg kan opdele dem yderligere i faneblade, der fx hedder “Dameblade”, “Ugeaviser”, “Radioprogrammer” og så videre.

Kom i gang

Hvis du har mod på at gå i gang med at bygge din egen medieliste (du kan starte med at samle alle de gule post-it sedler med navne på medier og journalister, som dit kontor sikkert er fyldt med), så får du her nogle ideer til, hvordan du kan finde frem til de medier, som din målgruppe er i kontakt med.

Ideerne er fra oplægget i Køge, men selvom du ikke var der, skal du jo ikke snydes.

Her kommer de:

God fornøjelse med arbejdet. Husk at afsætte god tid til det – det belønner sig.

Og husk, at du altid, hvis du går helt kold eller er i tidspres, kan købe skræddersyede medielister hos mig.

De bedste hilsner

Nina Maria

TILBAGE TIL ARKIV