Forestil dig, at du har et galleri. Du afholder ferniseringer, du holder kunstaftener, hvor dine kunder bliver klogere på, fx en særlig stilart, og du holder events, hvor du lukker en kunstner inde i en kasse i 24 timer, så personen uforstyrret af sine sanser kan producere et værk.
Altså det sidste var bare en strøtanke …
Det kan også være, at du har et hestecenter, hvor du tilbyder rideundervisning, afholder springkonkurrencer og laver firmaarrangementer, hvor man kan prøve kræfter med cowboyliv og westernridning.
Uanset hvad, så har du en forretning, hvor du afholder aktiviteter på bestemte dage – aktiviteter som du gerne vil have både kunder og især potentielle kunder til at komme til.
Hvad gør du?
Du skriver selvfølgelig om din aktivitet i dine egne medier, dvs. de kommunikationskanaler, du selv bestemmer over, fx din hjemmeside og dit nyhedsbrev.
Det er basiskommunikation.
Men herefter kan du gøre to ting. Du kan vælge at betale for at få en annonce i de relevante medier, eller du kan kontakte de relevante medier for at høre, om de vil bringe en foromtale af din aktivitet.
Forskellen på en annonce og en foromtale er, at:
Men hvad er bedst? Hvad skal du vælge?
Set med mine øjne er der tre faktorer, der taler for foromtalen, nemlig prisen, troværdigheden og huskeværdien.
Prisen:
I skrivende stund koster en lille annonce på én hverdag på forsiden af Fyens Stiftstidende 4.300 kr., mens den billigste annonce i Bo Bedre koster 51.400 kr.
Behøver jeg konkludere, at der er mange penge at spare?
Troværdigheden:
Får du redaktionen til at bringe en foromtale, så er det en anden blåstempling af dit produkt, end hvis du selv sætter en annonce i medierne, hvor du jo tydeligt står som afsender.
Huskeværdien:
Du læste avisen i går. Hvor mange annoncer kan du huske? Jeg gætter på n-u-l …
Godt så.
Hvordan får du så medierne til at bringe en foromtale? Og hvordan sikrer du dig, at de skriver det, du gerne vil have, de skal skrive?
De bedste hilsner
