Sæl er det nye terror
Jeg er lige ankommet med SAS til Geneve – en flyrejse, jeg allerede har taget mange gange før, og som jeg kommer til at tage mange gange fremover. Altid med SAS, da jeg stadig er sur på Easy Jet over deres uigennemskuelige tekster angående medbringelse af bagage – noget, der sidste jul kostede mig en formue. Og fik mig til at skrive en klage med konkrete forslag til tekstformuleringer.
Men nok om det. På denne tur skete der noget pudsigt. Eller sælsomt om man vil.
Det skete allerede før, jeg var gennem sikkerhedskontrollen. Foran mig (jeg vælger altid den forkerte kø) stod en mand, der først havde meget svært ved at forstå, at han skulle tømme sine lommer, tage bæltet af, ikke gå gennem metaldetektoren med sit boarding kort og så videre. Altså helt klassisk. Mindre klassisk var det til gengæld, da hans håndbagage blev åbnet. Den var nemlig fyldt med tørret sælkød (?!?).
Det må man åbenbart ikke, så han måtte enten af med kødet eller ned og checke det ind som almindelig bagage. Hvad han valgte, hørte jeg ikke, men han var svært ophidset … og man kan jo også lure på, hvor fagligt en gang tørret sælkød er? Kan man gemme noget skarp ind i kødet? Slå nogle ned med en luns? Eller springe flyet i luften?
Jeg aner det ikke, men det minder mig om dengang, da min veninde Kirstine forsøgte at komme gennem sikkerhedskontrollen med en støbejernsæbleskivepande til Geneve i håndtasken. Det må man heller ikke, kan jeg hilse og sige …
_ _ _ _ _ _ _ _
I have just arrived with Scandinavian Airlines to Geneva. I always travel with Scandinavian Airlines, as I am still angry at Easy Jet because of their badly written texts concerning luggage – something that cost me a fortune last Christmas (and made me write a letter to Easy Jet with concrete suggestions for new text phrases).
There always happens something memorable when travelling. This time a man in front of me in the line for security check was stopped with a bag full of seal meat … what a weapon if you plan to hijack a flight!










