Røde bøffer i red light district
Photo: Chardonnen
Den anden dag gik Alain og jeg ud i byen for at fejre, at han var kommet hjem efter 14 dage med Internationale Røde Kors i Sudan. Vi endte med at spise store bøffer på restauranten L’entrecôte couronnée, som næsten bor side og side med os på Rue des Paquis.
Halvvejs inde i bøfferne gik det op for os, at der inkl. mig kun var seks kvinder til stede i restauranten. I alt. Mens der til gengæld var store grupper af mænd tilstede.
Meget mærkeligt.
Og så pludselig faldt 5-øren for os. Der er bilmesse i Geneve i disse dage. Faktisk en ret stor en med mange, mange besøgende. Og ja, det er selvfølgelig primært mænd, der arbejder på messen og som besøger messen. Og ja, Rue des Pâquis, hvor vi bor, ligger midt i Geneves red light district, så selvfølgelig er der godt gang i butikken i disse dage.
For at teste vores tese gik vi efter bøfferne en tur i kvarteret. Og jo jo, der var fest, farver og nøgne lår. Faktisk var der indrettet nye vinduer a la Amsterdam til formålet. Noget, jeg ikke har set før her i kvarteret, men de er vist kommet for at blive.
_ _ _ _ _ _ _ _
Some days ago Alain and I went out to celebrate his return from Sudan where he has been working the last two weeks for ICRC. We ended up eating big steaks at the restaurant L’Entrecôte couronnée which is just next to our apartment.
After eating half a steak we suddenly realized that there were only six females present in the entire restaurant, incl. me. In contrast the restaurant was full of big groups of men.
Very strange.
After some minutes we realized the reason for the lack of women. In this week there is the famous annual motor show in Geneva. And of course it’s mostly men who work at and visit the show. And moreover, the street Rue des Pâquis, where we live, is located in Geneva’s red light district, so the ladies in this area have of course a really good business these days.
To test our hypothesis we went for a walk in the neighborhood after the steaks. And yes yes, the streets were full of celebration, high heels and bare thighs. Actually there were new windows a la Amsterdam for the purpose. Something I have not seen before in this neighborhood, but I guess the windows are here to stay.
100 % øko i Amsterdam
Vi har været til bryllup i Amsterdam, og den tur inkluderede – udover selve brylluppet – også et besøg på Restaurant Merkelbach. Jeg havde inden turen læst om den 100 % økologiske restaurant og bestilt bord. Fredag aften cyklede vi derfor som ægte indfødte længere og længere væk fra Amsterdams centrum, og da vi på et tidspunkt passerede en stor herskabeligt villa i udkanten af en park, udbrød Alain først håbefuldt, så konstanterende: “Er det her? Nej, det er det selvfølgelig ikke,” hvorefter han fortsatte på cyklen.
Men det var der, og jeg må da indrømme, at jeg også selv var en lille smule surprised og følte, jeg havde skudt papagøjen (jeg havde nemlig set deres menukort og vidste godt, at vi ikke talte om priser i Joakim von And klassen).
Det blev en rigtig god aften. Maden var god, vinen var god – men i absolut topklasse var stedets to tjenere Ard og Job. Rent kommunikationsmæssigt er der tale om, at her er et sted, hvor personalet indgående kender virksomheden og dens formål – og samtidig netop har valgt at arbejde i netop den virksomhed, fordi den lever op til deres personlige værdier.
Der er tale om walk the talk med to herrer, der ved, hvilke producenter maden og drikkevarerne kommer fra (faktisk besøger Ard farmerne i sin fritid) og som kender de principper økologi og slow food er baseret på. Fx fik jeg endelig svar på mit spørgsmål om, hvordan dælen fisk kan være økologisk? Jeg har nemlig boet i Norge, og jeg ved, at nordmændene slår sig selv på lårene af grin, når jeg siger, man kan købe økologisk laks i Danmark.
Nu kan det selvfølgelig godt være, det er mig, der er idiot, men jeg vidste altså ikke, at det hænger sammen med den måde, fisken er fanget på og den tid, det tager for fisken at komme fra nettet og ind i køkkenet.
Efter middagen fik vi – helt uden for programmet – en rundvisning i hele den herskabelige villa, som indtil 2006 havde været bolig for en familie. Vi var omkring køkkenet, omkring kontoret (i det gamle børneværelse) og tilsidst var vi en tur på taget for at se udsigten over parken.
Merkelbach, Middenweg 72
1097 BS Amsterdam
www.restaurantmerkelbach.nl
_ _ _ _ _ _ _ _
We have been to a wedding in Amsterdam and the tour included – besides the actual wedding – a visit to Restaurant Merkelbach.
I had read about the 100 % organic restaurant before the tour and booked a table. Friday evening we therefore bicycled farther and farther away from the center of Amsterdam, and when we passed a large beautiful villa on the outskirts of a park, Alain exclaimed: “Is it here? No, of course not” and then he continued on the bike.
But it was there and I must admit that I was also a bit surprised.
It was a really good night. The food was good, the wine was good – but best was the two waiters Ard and Job. Seen from a communication point Restaurant Merkelbach is a place where the people working is truly familiar with the company and its purpose – and they have actually chosen to work there because of its purpose which meets their personal values.
This is walk the talk. Ard and Job are two gentlemen who know which farmers are standing behind each ingredient in the meals, wines and so on. They know the principles of ecology and slow food. For example, I finally found the answer to my question about how the heck fish can be organic? I have lived in Norway, and I know that the Norwegians are laughing very loud, when I tell it is possible to buy organic salmon in Denmark.
Maybe it’s me that is an idiot, but I did not know that it is all about the way the fish are caught and about the time it takes for the fish to come from the net and into the kitchen.
After dinner, we had – completely outside the program – a tour of the entire villa, which until 2006 was the home of a rich family. We saw the kitchen, the office (in the old kinder room) and finally we went to the roof to see the view over the park.
Merkelbach, Middenweg 72
1097 BS Amsterdam
www.restaurantmerkelbach.nl
Guldet for enden af regnbuen
Når jeg stikker hovedet ud af vinduet mit kontor/gæsteværelse/dansesal ifølge min underbo, så kan jeg se Geneves varetegn, som er et kæmpestort springvand kaldet Jet d’Eau (dk: springvand (meget originalt navn)). To gader fra Rue des Pâquis ligger nemlig Genevesøen og midt i denne, der hvor Genevesøen møder Rhonefloden, er Jet d’Eau placeret.
Jet d’Eau er som antydet stort. Faktisk er det et af de største springvand i verden. 500 liter vand springer hvert sekund 140 meter op i luften med en fart på 200 km/t. Det betyder (nej, jeg har ikke regnet dette ud selv), at der hvert øjeblik er 7.000 liter vand i luften.
Da jeg så springvandet første gang, tænkte jeg, at det var en arkitektonisk perle. Altså det er virkeligt smukt med sådan en gigantvandstråle midt i luften med by og bjerge i baggrunden. Jeg tænkte: ”Det er et geni, der har fundet på dette! Det er som operahuset i Sydney”.
Jeg har siden fundet ud af, at springvandet ikke har et dyt at gøre med gennemtænkt arkitektur. Den første udgave af springvandet blev installeret i 1886 for at tage trykket fra byens nye vandsystemer, efter arbejderne på byens vandværk var gået hjem om aftenen.
Det er der ikke så meget romantik over, men flot det er det. Især her om sommeren, hvor der ofte er en regnbue gemt i strålen, men det kan jo ikke undre nogen med alt det guld, der gemmer sig i Geneve.
_ _ _ _ _ _ _ _
When I look out of the window in my office/guest room/ballroom according to my neighbor downstairs, then I can see Geneva’s landmark, a giant fountain called Jet d’Eau (uk: fountain (very original name)). Two blocks from Rue des Pâquis is Lake Geneva and at the point where Lake Geneva empties into the Rhone River is the Jet d’Eau located.
As told the Jet d’Eau is giant. Actually it is one of the largest fountains in the world. Five hundred liters of water per second are jetted to an altitude of 140 meters with a speed of 200 km/h. When it is in operation, at any given moment there are about 7,000 liters of water in the air.
When I saw the Jet d’Eau the first time, I thought that it was an architectural gem. Imagine a giant fountain pumping water 140 meters up in the clouds surrounded by city and mountains. It is beautiful and I thought: “There must be a genius behind this! It is like the opera house in Sydney.”
Later I found out that the Jet d’Eau don’t have anything to do with high-class architecture. The first edition of the Jet d’Eau was installed in 1886 to take the pressure from the city’s new water systems, after the workers at the city’s waterworks had gone home for the evening.
The story is not so romantic, but the Jet d’Eau is still beautiful. Especially during the summertime, when there often is a rainbow in the jet of water. Something not surprising with all the gold hidden here in Geneva.
