Real men are ambassadors
Ambassadørernes magt i kommunikationsverdenen. Jeg synes, kampagnen er skøn, fordi den gør det, den skal, nemlig tiltrækker opmærksomhed.
Så mangler vi bare, at nogen overtaler Hugh Grant til at stille op (host).
_ _ _ _ _ _ _ _
The power of ambassadors in the world of communications. I think the campaign is wonderful. Why? Because it does what it has to do: to attract attention.
Now we just need somebody to convince Hugh Grant to participate (!?!?!).
My moment of glory
Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: Jeg er vild med den måde som nyhedsbrevstjenesten Mailchimp kommunikerer på. De er simplethen så flabede, men på en god måde. Jeg har fx lige udsendt mainplots nyhedsbrev, og billede øverst viser, hvad der står, lige inden jeg trykker på send-knappen (og for mig er det altså vildt at trykke “send” hver gang, fordi det jo er vildt at tænke på, at der er SÅ mange, der faktisk læser det, jeg skriver).
_ _ _ _ _ _ _
I’ve said it before: I love the way that the newsletter service Mailchimp communicates. Just see above. This is how it looks just before you press the final send button.
Den søde ventetid
En af mine kunder er ved at få lavet en ny hjemmeside. Jeg har ikke noget med den at gøre, men har lige kastet et blik på “ventesiden”. Og helt ærligt, det er da fint og langt bedre end en tom side med ordene “under construction”.
Jeg glæder mig allerede til at se resten!
_ _ _ _ _ _ _ _
While we wait for my client’s new website … I look forward to see the rest! It already looks very nice … clean and tasty.
Opskriften på et valg
I dag er der valg i Schweiz. Valgstederne har lukket nu, hvor jeg skriver. De har nemlig kun åbent i tidsrummet 10 – 12, da de fleste schweizere brevstemmer.
Jeg skal ikke komme ind på procedurerne omkring valg i Schweiz, da de er ret indviklede, fx kan man i denne omgang til stemme på to kandidater til “overhuset” og hele 11 kandidater til “underhuset” – og der er 4 måder, man kan stemme på, hvilket blandt andet betyder, at man kan strege kandidater, man ikke gider, over – også selvom de er fra det parti, man stemmer på.
Alain har for noget tid siden fået tilsendt alt stemmematerialet. I dette er der en pjece med navnet “Un menu épice pour l’automne” (En krydret menu til efteråret), der først introducerer, hvor på “tallerkenen”, de forskellige partier befinder sig, og herefter beskriver hvert parti, som var det en opskrift. Se øverste billede for opskrift, herunder er tallerkenen.
Jeg er i vildrede.
På den ene side kan jeg sagtens se, at det kommunikativt er smart – det har sikkert været både sjovt og kreativt at lave – og at man måske når en målgruppe, der alligevel ikke følger med (eller ikke kan overskue at følge med. Personligt ville jeg selv være sendt til tælling, hvis jeg skulle udvælge hele 11 kandidater).
På den anden side synes jeg dog, det er cheap. Jeg ville som vælger føle, at der blev talt ned til mig, hvis valgprogrammer skulle forklares i opskrifter. Jeg ville tænke, at det kunne jeg altså godt selv finde ud af “at finde ud af”. Og jeg ville ikke mindst føle, at politik i den grad blev forsimplet.
Hvad tænker du?
PS: Jeg har selvfølgelig udvalgt foto med omhu, der er jo ingen grund til at reklamere for UDC.
_ _ _ _ _ _ _ _
The election has arrived to Switzerland today. The polling stations are already closed. Opposite Denmark they’re only open 2 hours as most Swiss vote by mail.
I will not comment on the procedures about elections in Switzerland, as they are quite complicated compared to Denmark, for example, you can vote personal on as many as 11 candidates for the lower house – and there are four ways you can vote, incl. the possibility to delete candidates, you don’t sympathize with.
Some time ago Alain received all the information about the election. This included a pamphlet titled “Un menu épice pour l’automne” (A spicy menu for the autumn), which first introduces where on a “plate” the various parties are located, and thereafter it describes all the political parties as if they were a recipe. See the picture in the top for the recipe, here’s the “plate”.
As a Communications Consultant I’m a bit confused whether I like the pamphlet or not.
On the one hand, I can easily see that from a communication view the pamphlet is smart. I’m sure it has been both fun and creative to make and, perhaps, it will reach a target group that doesn’t care about the election and never would have voted.
On the other hand, I think, however, it is cheap. If I was going to vote (I’m not as a foreigner) I would feel talked down to. I would think that I’m not so stupid that they need to explain politic to me in a simplistic “pixi-book” way. And I would think that if I was old enough to have the right to vote I should be able to figure out how the parties are and what they stand for by myself.
What do you think?
PS: I have obviously chosen photos carefully as there’s no reason to advertise for the UDC.
In your face
Jeg er faldet over dette foto. Faktisk er det fra en hel fotoserie, som du kan se på denne hjemmeside. Jeg er ret vild med dette foto, fordi det trykker på noget helt essentielt, når det handler om at kommunikere om handicap og ikke mindst om mennesker med handicap.
Den gang jeg arbejdede for Dansk Blindesamfund, havde vi ofte en diskussion i kommunikation/marketingsafdelingen: hvilke “cases” putter vi i medierne? Altså hvilke personer har vi fotos af i foreningens egne trykte magasiner og pjecer, og hvilke kommer fx i Go’ morgen Danmarks studie til en kop morgenkaffe og en snak.
Dilemmaet stod mellem, om vi skulle fravælge gode og veltalende cases, fordi de simpelthen så for “mærkelige” ud, eller om dette var ligegyldigt. Nogle i afdelingen mente, at de skulle fravælges, fordi læseren/seeren automatisk ville have fokus på, hvorfor personen nu så sådan ud i stedet for på de kloge ord, personen sagde.
Og ja, det kan måske være rigtigt, men jeg er ikke enig. Jeg mener, at dét, der er allervigtigst, hvis mennesker med handicap skal anerkendes som absolut ligestillede med resten af samfundet, er, at du og jeg og alle andre hele tiden konfronteres med fotos af dem – præcis som de ser ud.
De grimme, mærkelige og anderledes skal ikke sminkes væk. Nej, de skal frem. De skal i studiet hos fx Go’ morgen Danmark, så vi kan lære dem at kende. Så vi kan se og høre, at de faktisk er præcis som os, men at de har nogle begrænsninger, fx i form af fysik.
Som Deza Nguembock, artdirector bag fotoserien, skrev, da jeg spurgte, om jeg måtte bringe dette foto:
“With this concept I wish to share my vision and hopefully to help our societies, including disabled people themselves, to develop a new approach … and this will be possible when we’ll be familiarized with positive images of people with disabilities.”
Hvad tænker du?
PS: Mød fotomodellerne på facebook og se en video fra optagelserne.
_ _ _ _ _ _ _ _
Some time ago I found this photo. It’s actually just one out of a series of photos from this website. I really like this photo because it shows something very essential when it comes to communicating about disability and not least about people with disabilities.
When I worked for The Danish Association of the Blind, we often had long discussions in the communications /marketing department about which “cases” we should show in the media? How should the blind people in our printed magazines and pamphlets look? And who could we put on television programs?
Our dilemma was whether we should deselect cases looking a bit “strange” (even though they were well spoken) or if we shouldn’t care about their look. Some in the department meant it would remove the viewer’s attention on the topic if the case looked too strange.
And yes, this might be true, but I don’t agree. I think that if the challenge is people with disabilities should be seen as absolutely equal with the rest of society, then it’s extremely important that you and I and everyone else all the time are confronted with photos of them – exactly as they look.
We shouldn’t remove and hide what – seen through our “normality glasses” – are ugly, strange and bizarre. No, we should put it up front, so we can see and hear that people with disabilities are just like us, but with some limitations and challenges, e.g. physical limitations.
As Deza Nguembock, the art director behind the photos, wrote when I asked if I could bring this photo:
“With this concept I wish to share my vision and hopefully to help our societies, including disabled people themselves, to develop a new approach … and this will be possible when we’ll be familiarized with positive images of people with disabilities.”
What do you think?
PS: Meet the fotomodels on facebook and watch a video from the shootings.
Chateau Carton
Der er papvin. Og så er der slots papvin! Jeg er klart til den sidste slags, men jeg er også en person, der er til falsk for indpakning og lækker grafik. Jeg kan godt lide, når man gør sig umage med sin kommunikation. Når man skiller sig ud fra mængden og ikke bare ligner de andre (selvom man måske sælger det samme, som andre også kan tilbyde).
Denne “slots” papvin er et godt eksempel. Indholdet er det samme (ja ja, jeg ved godt, at nu kommer vinkenderne efter mig), men indpakningen er opsigtsvækkende og anderledes. Jeg gav mig fx til at le, da jeg så den første gang. Jeg tror, det var den ironiske distance mellem at være en billig vin i karton til at kalde sig noget så fornemt som Chateau Carton.
Vil du stille Chateau Carton på bordet til dit middagsselskab?
_ _ _ _ _ _ _ _
You have wine in a box. And then you have castle wine in a box! I prefer the last kind, but I’m also a person who has a soft spot for nice graphics. I really like when companies do an effort with their communication. When they stand out from the crowd and not just look like all the others (even though they might sell exactly the same as the others).
This “castle” wine is a good example. The content is the same (yes yes, I’m aware that all the wine lovers now will hunt me down), but the presentation is unique and different. When I saw the box the first time I started to laugh. I think it was the ironic distance between being a cheap wine in box to call it something as prestigious as “Chateau Carton” that made me laugh.
Would you put a box of Chateau Carton on the table at your next dinner party?
Kommaer …
Hos Danmarks Radio kan de så heller ikke finde ud af at sætte kommaer …
_ _ _ _ _ _ _ _
Well, at the Danish Television they don’t know where to place the commas …
Undgå møder i blinde
Dansk Blindesamfund i Nordsjælland har et problem. De er kede af, at deres hverdagsmøder med os seende ofte bliver lidt klodsede, fordi vi seende ikke helt ved, hvad vi egentlig skal stille op med dem (og med mennesker med handicap generelt).
Altså; hvis der fx står en blind ved et fodgængerfelt uden biblyd, hvad skal man så gøre? Skal man tage personen i armen og hive vedkommende med over vejen? Eller skal man lade som ingenting, fordi blinde helst vil vise, de er ressourcestærke og klare sig selv? Hvor meget og hvor lidt skal man hjælpe?
Jeg tror, vi alle kender det. Selv kan jeg også være i tvivl – for tænk, hvis personen ikke vil hjælpes? Så er det nemmere at lade være med at spørge. Og med blinde er det ekstra nemt, fordi de jo ikke kan se, at jeg har set dem stå der og blafre i trafikken (men tro mig, de kan sagtens høre, hvis du står ved siden af dem i et fodgængerfelt – også selvom du er helt, helt stille).
Og ja, jeg ved selvfølgelig godt, at grunden til, vi seende ikke liiiige får hjulpet til, ikke skyldes, vi er onde. Det ved Dansk Blindesamfund i Nordsjælland også, så derfor har de lavet en sød kampagne, hvor de via de seendes medie, nemlig via tegninger, fortæller, hvordan hverdagsmøder mellem dem og os kan blive bedre. Som en hjælp til seende, der egentlig gerne vil hjælpe, men bare er usikre på hvordan.
Medlemmerne i Dansk Blindesamfund Nordsjælland vil nemlig rigtig gerne møde os!
Kampagnen har jeg hjulpet dem med at udforme. Og jeg har fået hjælp af tegneren Cav Bøgelund til at lave tegningerne.
PS: Er du blogger og vil hjælpe en god sag? Så er du velkommen til at downloade én eller flere illustrationer her og måske fortælle om dit eget møde med blinde og stærkt svagsynede i det offentlige rum :-)
_ _ _ _ _ _ _ _
I’ve just finished a campaign for the Danish Association of the Blind. The campaign consists of eight cartoons with advices about how-to-meet-a-blind-or-weakly-sighted-person-in-the-public.
