Tak til kunde for aha-oplevelse
Det er nogle gange de mærkeligste ting, man falder over, når man laver research. Her til aften har jeg fx fundet ud af, at Morten Grunwald aka Benny en gang har sponsoreret en skelende opossum ved navn Heidi. Hvis du på nogen måde kan gætte, hvem min kunde er, så sender jeg sgu en gang ostefondue-mix med posten!
_ _ _ _ _ _ _ _
Sometimes it is the strangest thing you come across when you’re doing research. This evening, for example, I found out that the Danish actor Morten Grunwald aka Benny from the Olsen Gang once have sponsored a squinting opossum named Heidi. If you by any way can guess who my client for this kind of research is, then I promise to send a cheese fondue mix with mail!
Vil du passe min elefant i weekenden?
Fundet på Danmarks Radios hjemmeside. Det er jo helt oplagt at illustrere en artikel, der især handler om, at man ikke skal have eksotiske fisk, der bliver gigastore, eller en Grand Danois i en ét værelseslejlighed, med et foto af en elefant (!?!). Jeg er sikker på, der er mange, der pt. overveje at anskaffe sig sådan en … jeg overvejede det fx selv senest i går.
PS: Og hvad er det, der sker i overskriften? Siden hvornår har det kostet penge at få et godt råd om, at det ikke er så fedt at have piratfisk i akvariet.
_ _ _ _ _ _ _ _
I’ve just found this picture/article on Danish Radio’s website. The article is about that there need to be created rules about, which pets you can have in your household, e.g. it’s not a great idea to have a Grand Danois in a one room apartment. I’m only wondering about the illustration … I’m sure many people are planning to buy an elephant as a pet (!?!).
Neuchâtel Fantastic Film Festival
Vi har været til Neuchâtel International Fantastic Film Festival, som mere eller mindre går ud på, at man ser meget blodige film. Således er jeg nu beriget med henholdsvis WAKE WOOD af David Keating fra England/Irland og HOBO WITH A SHOTGUN af Jason Eisener fra Canada. Begge faktisk ganske ok.
På festivalen havde de en skøngimmick, hvor man kunne tage et billede, så man ligner festivalplakaten. Her prøver jeg det magiske bord.
_ _ _ _ _ _ _ _
We have been to the Neuchâtel International Fantastic Film Festival, which is a film festival full with bloody movies. Literally. So now my life is enriched with the movies WAKE WOOD by David Keating from England/Ireland and HOBO WITH A SHOTGUN by Jason Eisenberg from Canada. Both movies are actually quite ok.
The festival had a great gimmick, where you could take a picture, so you would look like the festival poster. Here I try the magic board.
TV-eksil afblæst?
OK. Jeg indrømmer, jeg ser virkelig ikke særligt meget tv. Faktisk aner jeg ikke, hvordan er tænder det 14 tommers tv, som vi har stående på gulvet, bag vaskestativet, her i kontoret.
Derfor kaster jeg mig også gladeligt over fjernbetjeningen, når jeg er steder med tv. Fx i sidste weekend, hvor jeg sammen med min veninde Kirstine* var på vandretur i den tysktalende del af Schweiz.
… og se lige en kanal, jeg fandt!
Wow, så har man set det med.
PS: Kender du andre fantastiske kanaler, jeg er gået glip af i min tv-eksil?
* Ja, det er hende, der sidste år ankom med flyet én dag før tid. I år ankom hun til tiden, dog uden sin bagage … Og ja, det er også hende, der fik frataget en støbejernsæbleskivepande i håndbagagen.
_ _ _ _ _ _ _ _
OK. I admit it. I don’t see so much television. Actually I have no idea of how to turn on the small TV we have standing on the floor in the office.
Therefore, I am always the first to click on the remote control when I visit a place with television. And this happened for example last weekend when I visited the German speaking part of Switzerland.
… and just see what I found! The astroTV-channel!
PS: Do you know of other great channels, I’ve missed in my TV-exile?
Røde bøffer i red light district
Photo: Chardonnen
Den anden dag gik Alain og jeg ud i byen for at fejre, at han var kommet hjem efter 14 dage med Internationale Røde Kors i Sudan. Vi endte med at spise store bøffer på restauranten L’entrecôte couronnée, som næsten bor side og side med os på Rue des Paquis.
Halvvejs inde i bøfferne gik det op for os, at der inkl. mig kun var seks kvinder til stede i restauranten. I alt. Mens der til gengæld var store grupper af mænd tilstede.
Meget mærkeligt.
Og så pludselig faldt 5-øren for os. Der er bilmesse i Geneve i disse dage. Faktisk en ret stor en med mange, mange besøgende. Og ja, det er selvfølgelig primært mænd, der arbejder på messen og som besøger messen. Og ja, Rue des Pâquis, hvor vi bor, ligger midt i Geneves red light district, så selvfølgelig er der godt gang i butikken i disse dage.
For at teste vores tese gik vi efter bøfferne en tur i kvarteret. Og jo jo, der var fest, farver og nøgne lår. Faktisk var der indrettet nye vinduer a la Amsterdam til formålet. Noget, jeg ikke har set før her i kvarteret, men de er vist kommet for at blive.
_ _ _ _ _ _ _ _
Some days ago Alain and I went out to celebrate his return from Sudan where he has been working the last two weeks for ICRC. We ended up eating big steaks at the restaurant L’Entrecôte couronnée which is just next to our apartment.
After eating half a steak we suddenly realized that there were only six females present in the entire restaurant, incl. me. In contrast the restaurant was full of big groups of men.
Very strange.
After some minutes we realized the reason for the lack of women. In this week there is the famous annual motor show in Geneva. And of course it’s mostly men who work at and visit the show. And moreover, the street Rue des Pâquis, where we live, is located in Geneva’s red light district, so the ladies in this area have of course a really good business these days.
To test our hypothesis we went for a walk in the neighborhood after the steaks. And yes yes, the streets were full of celebration, high heels and bare thighs. Actually there were new windows a la Amsterdam for the purpose. Something I have not seen before in this neighborhood, but I guess the windows are here to stay.
Parallelle historier
Det er ikke kun i Danmark, at det pludselig slår klik for nogle fraskilte familiefædre. I flere dage har politi fra Schweiz, Italien og Korsika forsøgt at finde tvillingepigerne på billedet. Pigerne er sidst set med deres far på en båd til Korsika, og faderen har siden begået selvmord i Italien. Nu har pigernes mor modtaget et brev fra faderen, hvor han skriver, at pigerne er døde.
De leder stadig efter dem – og Alain står sammen med den samlede presse et sted i nærheden af Basel og prøver at få familien i tale. Sådan en arbejdsopgave er rigtig, rigtig træls.
_ _ _ _ _ _ _ _
It is not only in Denmark* that divorced fathers suddenly go crazy. Police from Switzerland, Italy and Corsica have for several days tried to find the twin girls in the picture. The girls are last seen with their father on a boat to Corsica and the father has since committed suicide in Italy. Latest news is that the girls’ mother has received a letter from the father in which he writes that the girls are dead.
They are still searching for the girls – and today Alain in standing with the rest of the press somewhere near Basel and trying to get some comments from the family. A job like this is a shitty job as a cameraman.
* This week a divorced father shoot his three small kids in Denmark.
Du ringer på – vi køber?
Vi har dørsælgere i Geneve. Mange! Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en dørsælger i Danmark (ud over ungerne fra B52, der sælger den årlige skrabejulekalender og Jehovas vidner, som vel også er en slags sælgere?). Altså er det ikke et fænomen, der er gået af mode? Er det stadig en god markedsføringsfidus i det 21 århundrede? I dag var det en fyr, der ville sælge et telefonabonnement. Sidste gang var det en, der ville sælge en forsikring. Hvem fanden køber telefonabonnementer og forsikringer gennem døråbningen?
Nogen gange (læs: ofte) synes jeg virkelig Schweiz er noget bagud …
PS: Google translate oversætter “dørsælgere” med “Tupperware Party” … det sætter ligesom det hele i perspektiv.
_ _ _ _ _ _ _ _
We have constantly people ringing our door bell and trying to sell us stuff . Today it was a phone subscription, the other day an insurance. I never met a door seller in Denmark (except kids from the local football club selling Christmas calendars and people from Jehovah’s Witnesses, who I also put in the box “door sellers”). Actually I thought the phenomenon “door seller” had gone out of fashion? Is it still a good marketing gimmick in the 21 century? Who the hell buys phone subscriptions and insurances at the door?
Sometimes (read: often) I really think Switzerland is old school.
PS: When I try to translate the Danish word for door seller (dørsælger), Google Translate writes “Tupperware Party”. It explains all …
Shut up and happy Christmas
Jeg har besluttet, vi skal spille Trivial Pursuit, når vi skal holde jul i Aalborg. Enstemmigt. Så for at sikre lige muligheder for alle gik jeg i dag i Manor, som er den schweiziske udgave af Illum, for at købe et sæt spørgsmål på fransk i den schweiziske udgave. Ikke hele spillet, bare et sæt spørgsmål. Det kunne så ikke lade sig gøre, og jeg er faktisk også lidt i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt kun at købe spørgsmålene på dansk?
I Manor befinder spil sig i legetøjsafdelingen, og da jeg stod der, gik det pludselig op for mig, at der faktisk findes skrigende børn, der gasblå i hovederne ligger og roterer i flitsbueform på gulvet, i Schweiz. Jeg fik faktisk et helt “dansk dejavu”, for jeg kender jo udmærket scenen, men oplever den meget sjældent her i Schweiz, hvor det lader til, at enten undlader schweizerne at handle med deres børn eller også går schweiziske børn bare ikke totalt bananas i supermarkederne, butikkerne og så videre.
Jeg ved det ikke. Jeg kan bare konstatere, at det er befriende at handle i Schweiz rent lydmæssigt. Og ja, en legetøjsafdeling i december måned overlever jeg nok.
_ _ _ _ _ _ _ _
I have decided we shall play Trivial Pursuit at Christmas in Aalborg, DK. A solo decision. So as a fair game master I went to the store, Manor, today to buy a set of questions in French in the Swiss version. Not the whole game, just the questions. It was not possible, and I am actually also unsure of whether it is possible to buy only the questions in Danish or not?
Anyway, at Manor you’ll find the games in the toy department, and as I stood there, I suddenly realized that there DO exits screaming children in Switzerland. You know, this kind of children there are totally blue in their faces while they shaped as a bow are rotating on the floor followed by screaming as load as possible.
I got a “Danish déjà”. I had totally forgotten this classic scenery which in many Danish stores are obligatory – all year. It is so rare that I see this in Switzerland, and I am wondering, if the reason is that the Swiss either don’t bring their kids on shopping or that the Swiss’ kids just doesn’t go totally crazy in the stores?
I do not know. I can only say that it is much more quit and calm to visit stores in Switzerland. And that I for sure will survive to visit a single Swiss toy department in the Christmas month.
En hilsen fra tandlægen
I går var jeg til middag med fire tandlæger. Mig og fire tandlæger. Udlændinge hele bundet. Det tankevækkende er, at de ikke-schweiziske tandlæger kan berette, at de ser et langt højere antal af patienter med anoreksi og bulimi her i Schweiz end i de andre lande, hvor de har arbejdet.
Til oplysning kan anoreksi og bulimi spottes på slid- og syreskader på tænderne. Det skyldes, at den mavesyre, der kommer i kontakt med tændernes emalje i forbindelse med opkast, er meget stærk og opløser emaljen. Og derfor er tandlæger ofte de første, der konstaterer spiseforstyrrelser hos patienter.
Hvorfor de ser flere patienter med slid- og syreskader på tænderne her i Schweiz, ved de ikke. De kan bare konstatere det.
_ _ _ _ _ _ _ _
Yesterday I had a dinner with four dentists. Me and four dentists. All expats. What is interesting is that the non-Swiss dentists tell that they discover a much higher number of patients with anorexia and bulimia in Switzerland than in other countries where they have worked.
For information anorexia and bulimia can be spotted on the teeth, because the stomach acid (when you vomit) destroys the teeth. This is why dentists often are the first to see eating disorders in patients.
They don’t know the reason why they see more patients with anorexia and bulimia here in Switzerland. They just do.
